Tandlæge Per Hugo Beck-Kristensen

Konsultation

Når du kommer ind på klinikken vil du blive modtaget af vores receptionist, som udleverer et spørgeskema. Dette skema er meget vigtigt for mig og mit teams behandling af dig: Informationerne sikrer nemlig, at vi får de bedste forudsætninger for at leve op til dine krav og forventninger.

Mens du udfylder skemaet, kan du slappe af i vores opholdsområde, hvor du finder kaffe, te og vand. Der er desuden et stort udvalg af magasiner og nogle af dagens aviser

Jeg vil derefter foretage en grundig undersøgelse af dig og tage nogle røntgenbilleder af dine tænder, to er som regel nok ved første besøg. Derefter vil en tandplejer undersøge dig og foretage en tandrensning.

Hvis du har et behandlingsbehov, vil du få tilbudt en ny tid til et behandlingsmøde. I mellemtiden behandler jeg de data, vi i fællesskab har indsamlet.

Næste gang vi ses vil du få forelagt en her og nu-behandlingsplan og eventuelt også en mere langsigtet, hvis det er nødvendigt. Det vil også give dig et økonomisk overblik over, hvad det vil koste dig at sikre, at dine tænder ser ud og fungerer som du forventer.

Du er således grundigt informeret inden behandlingen sættes i gang

 

Gammel Kongevej 72 C
1850 Frederiksberg C
SMS 21 66 56 46